Om mig

RAB godkendt behandler.

Jeg hedder Trina Franks,- har rundet det halve århundrede. Og jeg er mor til to voksne drenge. Jeg har en terapihund Gaia, som byder dig velkommen, når du kommer til behandlinger.

Står lige her med fantastiske redskaber til at skabe forløsning, lindring og fornyet energi. Så jeg glæder mig til at være der for dig, med det du kommer med.

Reiki healing og Kropsterapi har for mig igennem mange år været vigtige midler til nye indsigter, mere ro på og ikke mindst smertelindring. Og det har været så stærkt, gennemgribende og godt for mig, at jeg simpelthen har måttet uddanne  mig i disse to former for behandling.

Vi menneskers liv kan udspille sig på fantastisk mange forskellige måder og jeg har selv oplevet rigtig mange facetter af et liv, såvel personligt som professionelt. Både af de skønne og de mere uskønne ting.  Det har givet mig en livserfaring udover de behandlingsformer og teknikker jeg har tilegnet mig, som jeg har med mig i mine behandlinger. Jeg forundres og glædes til stadighed over den kundskab menneskers kroppe kan have iboende. Og  glæden ved at se den kundskab og deraf indsigter slippes fri, fylder mig med taknemmelighed. Jeg mærker  og får at vide, at mine klienter er meget trygge i mine hænder, under mine behandlinger. Således at de reaktioner der kommer undervejs, kan de trygt møde og være i.

" Undervejs i behandlingen, får jeg fornemmelsen af at blive taget vare på, ved den blide, milde pulsering. Her mærker jeg fysisk min sorg. Det er så velgørende, at jeg i situationen som noget nyt, formår, at møde den, være i den og selv tage hånd om den følelsesmæssigt og mentalt."( Stressramt klient)

Kombinationsbehandling mellem Totum Kropsterapi og Reikihealing er en blid, men effektiv måde at komme ned i kroppen og få løst op for dybereliggende problematikker.Langt de fleste sover rigtig godt efter behandling.

Behandlingen kan hos de fleste lindre og løse op i forbindelse med:

  • Stress og angst-relaterede symptomer
  • Ryg/nakke og lændesmerter
  • Hovedpine/migræne
  • Led og muskelsmerter
  • Overgangsalder
  • Overgreb
  • Søvnproblemer/mareridt
  • Tankemylder
  • Eksamensangst

Min uddannelsesmæssige baggrund:

  • Senthes metoden:"Kroppens vej gennem stress og traumer", ved Senthes Manuel Stress og Traume behandling & uddannelse.
  • Totum Kropsterapeut ( totum.dk) Skolen for Kropsterapi, på Nørreport.
  • Reiki 1 og Reiki 2.( herunder fjernhealing, situationshealing,psykisk healing og rensning af huse), hos Reikimester Hanne Fritzbøger.
  • Familieterapeutisk grundforløb i systemisk og narrativ tænkning og metode, Inpraxis i Hillerød.
  • Famlieklasselæreruddannet, Familieskolen i Gladsaxe.
  • Masterclass konferencer i Familiearbejde ved Nordic Intervention.
  • Konferencer i Mentalisering med Eia Asen og Peter Fonagy, Nordic Intervention.

Jeg er oprindeligt uddannet speciallærer og musik, idræts og dramalærer. Og jeg har undervist i 25 år.

"Trine har en fin intuition og indbygget radar i sine hænder, som uden tøven finder de rigtige steder at sætte ind og gøre godt!
Esben Just, musiker.

Healer Trina Franks
Rab godkendt behandler København