Børn og Unge
I en tid hvor en stor del af børn og unges sociale liv foregår på de sociale medier og hvor de forpligtende fællesskaber har trange kår, skaber det udfordringer for de unge. Deres træning i social interaktion er på vilkår, hvor de kan vælge til og fra efter forgodtbefindende.
Perfektionskulturen har kronede dage og det resulterer desværre i at mange oplever, at de ikke slår til og ikke er gode nok.
Der tales om at have “IPad-nakke”, som fysisk fænomen, antagelig fordi de unge ikke formår at mærke deres egen fysiske krops tilstande. Jeg arbejder resurseorienteret med såvel den fysiske som de psykologiske og følelsesmæssige sider af de svære ting.
Behandlingen kan bidrage til at styrke selvtillid, selvregistrering og følelsen af kunne gøre noget. Det kan være ved:
- søvnproblemer
- mareridt
- tankemylder
- fysiske smerter og spændinger
- vredeshåndtering
- ”ked af det hed”.
- sociale vanskeligheder
- negativ selvopfattelse
- for højt ambitionsniveau
Styrke selvtillid og selvregistrering
Jeg benytter mig udover Totum Kropstereapi og Reiki-healing af drømmetydning, eksternalisering og indre /lillebarn-arbejde.
Relations arbejde og hjælp til at skabe større indre styring hos barnet/den unge, er vigtige elementer ved arbejde med adfærd, kontakt og trivsel.
Forældre er meget velkomne til at være med under behandlingen. Dog med respekt for barnets ønsker om at klare tingene, uden de er til stede.
” Efter første gang jeg var hos Trine, var monsteret, som jeg før var bange for når jeg skulle sove, blevet forvandlet til en legekammerat, som jeg hyggede mig med inden jeg skulle sove.” ( 9-årig klient )