Et liv med ADHD er ikke for tøsedrenge
Går det nogle gange for stærkt i hovedet på dit barn eller din teenager?
Mange af de børn og unge med diagnosen ADHD jeg har arbejdet med gennem årene, har set med mine øjne gjort alt hvad de kunne, for at kunne være og begå sig i den verden de lever i. Men fordi det går ret stærkt i hovedet på dem, med de til tider heftige energier de er fyldte af, bliver det kun det, som andre ser og opfatter. Og ikke alt det gode de også er og rummer. Det skaber ofte misforståelser og deraf stærke følelsesudbrud og reaktioner.
Med en diagnose som ADHD, kan det nogle gange være svært at finde ud af, hvad det er der gør at den unge udviser symptomer så som vrede, ekstatisk glæde, irritation, begejstring, fysisk udadreagerende adfærd etc. Det har stor indvirkning på familien, i skolen og i fritiden. Man forsøger at være på forkant, i håb om at minimere de stærke reaktioner. Der ordineres i mange tilfælde medicin endog meget medicin, som for nogen kan skabe ro, så barnet/ den unge kan begå sig socialt i de forskellige sammenhænge et børne og ungdomsliv er.
Når jeg får børn og unge på briksen i klinikken, er det ofte efter ønske fra deres forældre, om at kunne bidrage til at skabe mere ro i og omkring den unge.
Der kan skabes en dybere ro og afspændthed
En af de ting, der er gennemgående er en udadrettet opmærksomhed, som gør at den unge er i en slags alarm- tilstand kropsligt, idet de har meget svært ved at sortere i indtrykkene. Det kan virke som om, at den unge skal have uro om sig for at opveje den indre uro. Det kan være svært at stoppe op for dem og mærke efter, da den kropslige opmærksomhed er på aktion. Det kolliderer med omverdenen, da den ikke altid kan følge med. Og så opstår uoverensstemmelserne. For den unge handler i bedste mening. Jeg har ofte oplevet en høj retfærdighedssans både på egne og andres vegne blandt disse børn og unge.
Resultatet blive ofte at de føler sig forkerte, frustrerede og kan blive meget kede af det, da mange trækker sig væk fra dem, fordi det kan være voldsomt nogle gange. Men de handler efter bedste evne.
Jeg oplever i behandlingerne ved briksen, at der kan skabes en dybere ro og afspændthed, ved at arbejde i felterne mellem, at den unge begynder at mærke hvad der sker i kroppen, at møde dem i deres energi, refleksionen over egne handlinger og andres reaktioner, at turde begynde at give slip på handle og reaktionskraften. De lærer at mærke hvad det gør ved kroppen at trække vejret, alt efter hvor der er brug for at rette opmærksomheden hen i kroppen. De unge får redskaber til at kunne være i kroppen, uden at den skal være noget, man gør noget med hele tiden. Healingen skaber fokus indad.