Særligt sensitive
”Der kan være styrke at hente i din sensitivitet.” Dette er min tilgang.
En stor del af mine klienter er det, der ofte benævnes særligt sensitive.
Dette er en betegnelse, som ofte bruges i forsøget på at kategorisere og forklare hvad det skyldes, at man kan være udstyret med en særlig følsomhed. En følsomhed som kan vise sig på mange forskellige måder.
Jeg skelner mellem 2 former for sensitivitet.
Den hvor det føles som om den altid har været der
Og den som er udviklet på baggrund af traumer og stressfyldte hændelser.
Mange kan huske hvordan de som børn, har registreret og mærket stemninger, som de måske havde svært ved at forstå og har måske følt sig udenfor i mange sammenhænge. De kan have haft svært ved at passe ind, er blevet omtalt som sære, indesluttede, har fyldt for meget, eller været vrede. De får ofte skyld for at tænke for meget, eller at være for følsomme. Nogen har særlige evner, kan kommunikere med dyr, har set eller mærket aktivitet på sansemæssige og spirituelle planer.
2 former for sensitivitet
Hvis man har været udsat for traumatiske og stressfyldte hændelser i sit liv, kan man udvikle en særlig sensitivitet. Tærsklerne for hvad der påvirker en i dagligdagen ændres. Og det skal der skal tages højde for tidsmæssigt og energimæssigt. Hvad skal man gøre for at finde balancer i f.eks samvær med andre mennesker, ved arbejdsbelastninger, i mængden af opgaver man kan påtage sig og ved lyd, lys og sansemæssige påvirkninger?
Det kan afstedkomme at man mærker sit sind, sin krop og sine følelser i mere eller mindre ubalance og det kan være svært, at mærke grænsen mellem en selv og andre. Grænserne er flydende og man kan få følelsen af at andres energi æder sig ind på en, eller man bliver drænet af at være sammen med andre. Man kan føle sig forkert, dum, svag, sårbar etc.
Og nogle har begge former for sensitivitet.
Uanset hvilken form for sensitivitet du har, handler det for mig som behandler, om at guide dig til at registrere og lære sin sensitivitet at kende, at favne og rumme den, for dernæst at finde ressourcerne i den.